Krisen kradser nu så hårdt i Japan, at arbejdsløsheden i den østasiatiske gigant i sidste måned ventes at være steget til fem procent, svarende til 3,3 mio. personer uden beskæftigelse. Det er det højeste antal ledige i Japan, siden regeringen i 1953 for første gang offentliggjorde tal for arbejdsløheden. Det skriver det japanske dagblad Asahi Shimbun torsdag. Efter planen vil de officielle japanske arbejdsløshedstal for juli blive fremlagt den kommende tirsdag. Til sammenligning er arbejdsløsheden i USA nu på 4,5 pct., 9,3 pct. i Tyskland, 8,7 procent i Frankrig og på 3,2 procent i Storbritannien. Japan har, siden den såkaldte 'bobleøkonomi' i slutningen af 1980erne brød sammen, været ramt af en stort set konstant økonomisk tilbagegang. Ved flere lejligheder har landets økonomi - verdens næststørste - været ramt af en decideret recession (meget alvorligt økonomisk nedgang, red.). IT-krise rammer hårdt I særlig grad har de store problemer i landets finansielle sektor præget overskrifterne, men hertil kommer nu den verdensomspændende krise i sektoren for informationsteknologi, som har ramt Japan meget hårdt. I begyndelsen af ugen oplyste Japans førende computervirksomhed, Fujitsu, at selskabet på verdensplan vil bortskære omkring 16.000 arbejdspladser, omkring 10 procent af den samlede arbejdsstyrke. Den rekordhøje arbejdsløshed i Japan lægger et hårdt pres på den populære premierminister, Junichiro Koizumi, som tidligere har lovet at gennemføre omfattende reformer, som kan medføre en yderligere stigning i antallet af arbejdsløse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























