Muslimske militante, der tidligt lørdag bortførte mindst 20 hinduer fra en landsby i den indiske del af Kashmir, har dræbt 17 af dem, oplyser politiet. Bortførerne tvang de 20 hinduer fra landsbyen Atholi til et afsides sted, hvor de blev skudt. Politiet sagde, at det havde fundet 13 lig på selve drabsstedet, men at der var vidneudsagn om, at der i alt var blevet dræbt 15 mennesker. Fem hinduer blev såret, hvoraf to døde på hospitalet, oplyste en talsmand for politiet. Hinduerne var på vej fra Atholi til det fjerntliggende Paddar-område for at proviantere til den kommende vintersæson, da de blev angrebet og bortført. Ifølge politiet har ingen militant gruppe endnu påtaget sig skylden for drabene. Embedsmænd i Jammu sagde, at det kunne være militante fra den pakistansk-baserede Lashkar-e-Taiba-gruppen, eftersom den er aktiv i området. Volden har eskaleret i Himalaya-regionen, siden et topmøde mellem Indien og Pakistan endte resultatløs sidste måned. Næsten 150 mennesker, hovedsageligt oprørere, er blevet dræbt, siden topmødet sluttede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























