14-årig idømt 28 års fængsel

Lyt til artiklen

En 14-årig dreng blev fredag ved en domstol i Florida i USA idømt 28 års fængsel for drabet på sin lærer, oplyser CNN. Nathaniel Brazill blev bortvist fra skolen efter at have kastet med vandballoner. Da han gik tilbage for at tale med to piger, blev han nægtet adgang af den 35-årige lærer Barry Grunow på ungdomsskolen Lae Worth Community i Florida. Den 14-årige dreng gik hjem, hentede bedstefarens pistol og tog tilbage til skolen. Her skød han sin yndlingslærer Grunow på tæt hold. Drabet skete foran lærere og elever på den sidste dag inden sommerferien. Nathaniel var blot 13 år gammel. Nathaniel sagde, at han var ked af den sorg han havde påført Grunows familie. »Han var en fantastisk mand og en fantastisk lærer, og jeg er ked af, at jeg tog ham fra jer,« sagde Nathaniel. Den 14-årige hævdede, at det ikke var hans mening at skyde læreren, men at han rettede pistolen mod hans hoved for at true. Pistolen skal derefter været gået af af sig selv. Men den forklaring troede byretten i Palm Beach ikke på, og drengen blev idømt en straf på 28 år for overlagt drab. Anklagerne krævede drengen dømt for rmord. Nathaniels forsvarer Robert Udell havde over for dommeren anført, at drengen var for ung til en så hård dom. Hans advokater udbad sig betænkningstid for at finde ud af om de skal anke dommen eller ej.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her