Omkring 93 mennesker menes dræbt efter en eksplosion i en kulmine ved den kinesiske by Xuzhou i Jiangsu-provinsen. Det statslige nyhedsbureau Xinhua rapporterede i dag, at ulykken fandt sted i en mine, der på grund af de farlige arbejdsforhold blev lukket af myndighederne 15. juni. Eksplosionen fandt sted i går morges og indespærrede i alt 106 minearbejdere. 13 blev senere reddet op i live. Lederen af den ulovlige mineoperation er blevet anholdt af politiet. Minedrift i Kina menes at koste 10.000 mennesker livet hvert år.
93 frygtes dræbt ved mineulykke i Kina
Lyt til artiklen