Omkring den 20. juni døde mindst 15 kvindelige tilhængere af den åndelige bevægelse Falungong i en arbejdslejr i Kina. Forinden var kvinderne blevet torteret og voldtaget i længere tid. Det skriver Falungongbevægelsen i et pressemeddelelse tirsdag. Ifølge bevægelsen, der er forbudt i Kina, blev kvinderne i dagene omkring den 20. juni dræbt i en »bølge af vold og tortur« i Wanjia-arbejdslejren i byen Harbin i Heilongjiang-provinsen. Et ukendt antal kvinder blev samtidig såret. Lejrens ledelse hævder - ifølge Falungongbevægelsen - at de mange dødsfald skyldes masseselvmord ved hængning, men samtidig kunne ledelsen ikke forklare, hvordan det kunne forekomme, da fangerne overvåges i døgndrift. I løbet af de to år, hvor Falungong har været forbudt i Kina, har myndighederne hævdet, at de hundrede tilhængere, der - ifølge bevægelsen - er døde i politiets varetægt, enten har begået selvmord eller har lidt af hjerteproblemer. De døde kvinder var indsat i straffelejren på grund af deres tro på Falungong, der er en åndelig bevægelse kombineret med fysiske øvelser. Blandt dem var den midaldrende Li Xiuqin, der blev arresteret og sendt til Wanjia-lejren, da hun i 1999 demonstrerede mod det kinesiske regimes forbud mod bevægelsen. Den kinesiske regering betragter Falungong som en "ond sekt", der skader samfundet. Flere af kvindernes familiemedlemmer fik ifølge bevægelsen ikke lov til at begrave deres afdøde. De var allerede kremeret, da de pårørende ankom til lejren. Ifølge bevægelsens kilder udsættes fængslede falungongtilhængere ofte for tortur og voldtægt. For eksempel blev omkring 50 kvinder i Wanjia-lejren, der nægtede at skrive under på, at de afstod fra Falungong, smidt ind til de mandlige fanger. De er endvidere blevet misbrugt og slået af lejrens ansatte gennem længere tid. I protest mod de 15 kvinders død, demonstrerer danske falungongudøvere onsdag foran den kinesiske ambassade i Hellerup, nord for København.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























