Tre børn og to voksne var søndag fortsat indlagt på hospitalet, efter en busulykke ved den franske by Villeurbanne nær Lyon tidlig lørdag morgen. Omkring 42 af de øvrige buspassagerer var i løbet af søndagen på vej hjem til Danmark i fly, oplyser underdirektør Jacob Bender, Europæiske Rejseforsikring. »De indlagte har det efter omstændighederne godt, men det var en alvorlig ulykke med brækkede lemmer og kraniebrud. De fem er dog alle uden for livsfare«, siger Jacob Bender. Allerede søndag formiddag ankom en psykolog og en psykiater til Frankrig for at yde krisehjælp til både de mennesker, der var kommet fysisk til skade, og dem, der var i chok efter ulykken. Omkring 20 af bussens passagerer valgte allerede lørdag at rejse videre til det planlagte feriested i Spanien. Ulykken skete klokken seks lørdag morgen, da en bus fra Rønnede Turistfart kørte galt ved en motorvejsfrakørsel. Ifølge fransk politi klarede bussen ikke at holde sig på vejbanen i et skarpt sving i frakørslen Croix-Luizet på den franske motorvej 142. Bussen kørte af vejen og kurede ned ad en skråning, hvor den blev stoppet af nogle træer. Det er formentlig årsagen til, at passagererne slap nogenlunde fra ulykken. Ifølge Jacob Bender kender det franske politi endnu ikke årsagen til ulykken, men det menes, at bussens hastighed gennem svinget var for høj.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
En af verdens allerrigeste stater kapper båndene til de arabiske naboer
Kronik af Bente Boserup
Pernille Juul Darling




























