Benzin- og syrebomber bremser nordirsk fred

Politiken fredag: 40 politibetjente blev såret, da de blev angrebet af både katolikker og protestanter i de værste uroligheder i flere år i Nordirlands hovedstad Belfast. Politiet prøvede at holde de to religiøse grupper adskilt under en demonstration onsdag aften, hvor betjentene blev overdænget med benzinbomber, syrebomber, sten og flasker. Der blev også affyret skud fra både den protestantiske og den katolske lejr. Politiet svarede igen med plastikkugler. Der blev kastet over 100 benzinbomber, og flere biler blev sat i brand. Yderliggående protestanter kastede også benzinbomber efter de ambulancer, som kørte sårede betjente væk. 600 mennesker impliceret »Det er de værste uroligheder i mange år. Der var omkring 600 mennesker impliceret«, siger Nordirlands vicepolitichef, Alan McQuillan. »Politiet kan gå imellem og forsøge at holde de to grupper adskilt, men vi kan ikke skabe fred. Det skal de enkelte grupper selv gøre«, siger Alan McQuillan. Pigeskole belejret Situationen var stadig anspændt i går i det nordlige Belfast. En stor gruppe protestanter blokerede en katolsk pigeskole, så forældrene kun kunne sende eleverne ind ad bagindgangen. Mange valgte at tage deres børn med hjem igen. Sammenstødene startede efter en eksplosion ved et hus. Den republikanske oprørsbevægelse IRAs politiske fløj, Sinn Fein, beskyldte pro-britiske protestanter for at stå bag eksplosionen. Protestantiske ledere beskyldte republikanske katolikker for uroen. Urolighederne viser kun alt for tydeligt, hvor betændt forholdet er mellem protestanter og katolikker trods fredsaftalen fra 1999. Og det bliver ikke bedre af, at den protestantiske marchsæson er ved at starte. Det har i årevis været startskuddet til voldelige sammenstød, når protestantiske organisationer går i optog gennem katolske kvarterer for at fejre historiske mærkedage.Det er de værste uroligheder i mange år. Der var omkring 600 mennesker impliceret« Fredsproces i stå Samtidig er fredsprocessen efter langfredagsaftalen fra 1999 gået i stå. Den britiske premierminister Tony Blair forsøger at redde aftalen. I mandags havde han politiske ledere fra Nordirland til møde på sit kontor i London. Her deltog også den irske premierminister, Bertie Ahern, som bagefter sagde, at IRA må i gang med at nedlægge våbnene, hvis fredsaftalen skal overleve. Skrotningen af våben er en af de tre anstødssten, som fredsprocessen er grundstødt på. De to andre er spørgsmålet om, hvordan den nye fælles protestantisk-katolske politistyrke skal ledes, og de britiske troppers tilbagetrækning fra Nordirland. Protestanterne synes, at IRA er for længe om at aflevere våbnene. Katolikkerne mener, at den britiske hær er for langsom til at trække sig tilbage fra Nordirland. Trimbles ultimatum IRAs langsomme aflevering af våbnene har fået Nordirlands førsteminister David Trimble til at true med at gå af med udgangen af denne måned, hvis ikke IRA sætter tempoet op. Hvis David Trimble står fast på sin trussel og træder tilbage, bliver det et alvorligt slag for fredsprocessen. Det kan føre til nyvalg til det nordirske parlament, og alt tyder på, at et valg vil styrke Trimbles modstander på den protestantiske højrefløj, Ian Paisleys Demokratiske Unionistparty, som er indædte modstandere af fredsaftalen. Valget til det britiske parlament i begyndelsen af juni viste klart en stemmeflugt til yderfløjene. På den protestantiske side tabte Trimbles Ulster Unionistparti stemmer og mandater til fredsmodstanderne Demokratisk Unionistparti. På den katolske side tabte det midtersøgende Socialdemokratisk Arbejderparti stemmer til de yderliggående republikanere i Sinn Fein, der er IRAs politiske fløj. Valgnederlaget betyder også, at medlemmer af David Trimbles parti er utilfredse med hans ledelse, så han risikerer at blive væltet, når partiet holder konference i den kommende weekend.