Der blev fredag i Nes Herredsret afsagt dom på hårde fængselsstraffe i en af Norges mest omtalte drabssager i nyere tid. Ægteparret Per Kristian og Veronica Orderud blev fredag i retten hver idømt 21 års fængsel for medvirken til drab på Per Kristians forældre og hans søster på Orderud gård i Sørum kommune øst for Lillestrøm. Per Kristian Orderud blev endvidere frakendt arveretten til den gård, som hele tvisten har drejet sig om. »Der er ingen tvivl om, at tvisten om gården har ført til drabene«, læste retsformand Trond Våpenstad op fra domspræmisserne fredag. Veronica Orderuds halvsøster Kristin Kirkemo Haukeland blev ligeledes idømt 21 års fængsel for "medvirken til overlagt drab" på Orderud gård, mens Haukelands daværende kæreste, Lars Grønnerød, i retten fredag blev idømt to og et halvt års fængsel for 'uagtsom medvirken til drab' på Orderud gård. Ankede domme Det skyldtes, at retten ikke fandt det bevist, at planlægningen af drabet fandt sted under julefesten på Orderud gård i 1998, og det styrkede Lars Grønnerøds sag, idet han nægtede at have været med til planlægningen. Per og Veronica Orderud samt Kristin Kirkemo Haukeland ankede alle dommen på stedet. Det blev i fredagens retsmøde ikke klarlagt, hvem der egentlig havde skudt og dræbt det ældre ægtepar og deres datter i pinsen 1999. Det var dog heller ikke det, retten skulle tage stilling til. De anklagede var tiltalt for planlægning af og medvirken til overlagt drab. Straframmen er 21 års fængsel, og for de tre hovedtiltaltes vedkommende blev de idømt maksimumstraffen for forbrydelsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Putins elitestyrker i Kursk var ekstremt brutale mod Ukraine. Men en enkelt mand sørgede for at ramme dem rigtig hårdt
70 år
»Jeg gider ikke høre voksne mænd flæbe over, at de fylder 70 og endegyldigt har mistet deres ungdom«
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























