Irsk nej sår tvivl om udvidelsen

Politiken lørdag: Med 529.478 nej-stemmer og kun 453.461 ja-stemmer har den irske befolkning forkastet Nice-traktaten og sendt EU ud i sin alvorligste krise siden det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992. Nice-traktaten er en forudsætning for udvidelsen, fordi den beskriver, hvordan magten skal fordeles i et EU med op til 28 lande. Men da det irske nej stod klart sidst på eftermiddagen havde politikere i hele unionen travlt med at forsikre om, at udvidelsen hverken bliver aflyst eller udsat. Uanset det irske nej satser EU-landene fortsat på, at Nice-traktaten kan træde i kraft i 2002 som planlagt. Irland er det eneste EU-land, der sender Nice-traktaten til folkeafstemning. Møde i næste uge Allerede i næste uge samles alle unionens statsministre til topmøde i Göteborg, og den svenske statsminister vurderede i går, at topmødet vil sende et klart signal til ansøgerlandene. »Vi vil endda muligvis nå frem til meget mere præcise og stærke formuleringer om behovet for udvidelsen, end dem vi ville have brugt, hvis irerne havde stemt ja til Nice-traktaten«, sagde den svenske statsminister Göran Persson i aftes. Og EUs udvidelseskommissær Günter Verheugen forsikrede, at forhandlingerne fortsætter i uændret tempo. Nøjagtig som da danskerne stemte nej i 1992, kom resultatet som et chok for politikere i hele unionen. Alle tidligere folkeafstemninger i Irland er endt med ja-flertal på over 60 procent, og EU står helt uden planer for, hvordan situationen skal løses. Oven i købet kan det blive sværere at finde en løsning denne gang, fordi der ikke er nogen oplagte områder, hvor Irland kan få undtagelser i stil med dem, der fik danskerne til at stemme ja i anden omgang i 1993. Nyt udspil Den irske nej-bevægelse krævede i går, at Nice-traktaten bliver genåbnet og lavet om. Men den mulighed blev afvist over hele EU. De øvrige EU-lande gjorde det klart, at den irske regering nu må komme med et udspil til, hvordan EU kan komme videre. »Formandskabet og kommissionen er parate til at bidrage på alle mulige måder for at hjælpe den irske regering med at finde en vej frem, som tager de forskellige bekymringer, resultatet afspejler, med i betragtning, men uden at ændre på indholdet af Nice-traktaten«, hed det i en fælles udtalelse fra kommissionens formand Romano Prodi og Göran Persson. De sagde også, at siatuationen understreger behovet for at involvere borgerne mere i debatten om EU. En irsk EU-ekspert vurderer, at nejet først og fremmest skyldes regeringens meget tamme indsats for at få et ja. »Det fremgår også af den ekstremt lave valgdeltagelse på cirka 30 procent«, siger Brigid Laffan fra universitetet i Dublin. Den danske løsning Ud over generel EU-modstand har frygten for EUs nye militære udrykningsstyrke været det største tema på nej-siden, og Brigid Laffan vurderer derfor, at løsningen kan blive en erklæring i stil med de danske undtagelser, som garanterer, at Irland kan bevare sin neutralitet. En ny folkeafstemning i Irland kan eventuelt gennemføres sammen med parlamentsvalget, der er planlagt til juni næste år. I ansøgerlandene blev resultatet modtaget med bekymring, men de fleste udtrykte tillid til, at udvidelsen ikke sættes på spil. »EU-landene har tidligere vist, at de kan finde kompromisløsninger i selv den værste krise, for eksempel da det danske folk forkastede Maastricht- traktaten. Vi stoler på, at EU også denne gang vil finde en løsning, der kan gøre det muligt for Nice-traktaten at træde i kraft og skabe grundlaget for udvidelsen«, sagde den polske udenrigsminister Wladyslaw Bartoszewski. Erklærer traktaten død I Danmark mener EU-modstanderne i JuniBevægelsen, at Nice-traktaten nu er død. Regeringen er imidlertid på line med kommissionen og de øvrige EU-lande: »Jeg har svært ved at forestille mig en genforhandling, og jeg sikker på, at den irske regering vil komme med et bud på en løsning, der ikke generer resten af EU«, siger udenrigsminister Mogens Lykketoft (S).