Efter at have sikret sig sejren ved præsidentvalget i Peru, sagde Alejandro Toledo mandag, at alle demokratiske kræfter er velkomne i den nye regering. Toledo bad samtidig om international støtte til at genopbygge landets skrantende økonomi. »Dem, som tror på demokrati og frihed, og som ikke er korrupte, vil deltage i min regering«, sagde Toledo. Sent mandag stod Toledo til at vinde med 53 procent af stemmerne bag sig. På det tidspunkt manglede der stadig at blive optalt nogle stemmer, men sejren var sikker, og Toledos rival, den tidligere præsident Alan Garcia, erkendte sit nederlag. Mange peruanere drog et lettelsens suk, da Garcia lykønskede den 55-årige Toledo med sejren. Forud er gået en omtumlet periode, siden Alberto Fujimori vandt en tvivlsom tredje valgsejr i maj sidste år og derpå i november blev tvunget fra posten på grund af embedsmisbrug. International rundrejse Toledo sagde, at han, inden han bliver indsat i embedet den 28. juli, vil begive sig ud på en international rundrejse i et forsøg på at få accept af en genforhandling af landets tyngende udlandsgæld. »Vi håber at tiltrække kapital i form af investeringer, der kan sikre, at økonomien vokser, og at der kommer flere job«, sagde han. Toledos parti, Det Mulige Peru, blev største gruppe i parlamentet efter valget til Kongressen den 8. april, men det råder med sine 45 af de 120 mandater ikke over et absolut flertal. Der er derfor behov for at indgå i alliancer med andre grupper. Toledo afløser Valentin Paniagua, som har været fungerende præsident, siden Fujimori blev sendt i eksil i Japan.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Pårørende råber op om forhold på plejehjem: Det er ikke travlhed. Det er ikke uheld. Det er systematisk omsorgssvigt
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























