Tysklands kansler, Gerhard Schröder, afviste i dag under et besøg i Østrig, at EU-sanktionerne mod Alpelandet sidste år var en fejltagelse, mens hans vært, Østrigs kansler Wolfgang Schüssel, slog fast, at »små landes værdighed skal respekteres». »Jeg ser ikke sanktionerne som en fejltagelse. I så fald ville jeg ikke have truffet den beslutning«, sagde Schröder under et fælles pressemøde med Schüssel. Schüssel beklagede Frihedspartiets undertiden rå tone, men sagde, at det samme gør sig gældende i andre EU-lande. Schröder bedyrede, at han og Schüssel har et godt forhold til hinanden. Ellers var mødet ikke kommet i stand, sagde han og tilføjede, at man nu bør lægge fortiden bag sig.
Schröder og Schüssel strides på ord efter møde
Lyt til artiklen