Jospin vil ikke være en lunken europæer

Politiken tirsdag: Så kom Lionel Jospin endelig på banen. I går holdt den franske regeringschef sin længe ventede store tale om EUs fremtid. I høflige vendinger afviste han den tyske kansler Gerhard Schröders ideer om en europæisk forbundsstat, der efter fransk opfattelse har en påfaldende lighed med den tyske statsmodel. Jospin bekendte i stedet sin tro på en »føderation af nationalstater«. Han vil gerne være med til at »bygge Europa op, men uden at rive Frankrig ned«. Med andre ord: Der er grænser for, hvor megen videre selvbestemmelse Frankrig har lyst til at afgive til fællesskabet. Den socialistiske regeringschef er tit blevet beskyldt for at være en lunken europæer og derfor uden visioner. I går tog han til genmæle: »Eftersom jeg ikke er en lunken europæer, vil jeg heller ikke have et Europa uden smag«, forsikrede han sine tilhørere i det internationale pressecenter i Paris (unge socialister var indkaldt for at levere bifald, og der var ikke mulighed for at stille spørgsmål). Jospins vision er et stærkt Europa, der er i stand til at hævde sin kulturelle, historiske egenart og at forsvare sine interesser. En vigtig del af den europæiske tradition, fremhævede han, er at sikre en rimelig social balance i samfundet. Markedets kræfter skal reguleres. Konkret ønsker han, at EU skal vedtage en traktat, der garanterer sociale hensyn. Talen er blevet imødeset med særlig spænding på den anden side Rhinen. I tysk presse har man undret sig over »den franske tavshed«, der fulgte efter Gerhard Schröders udspil tidligere på foråret. Jospin lod skinne igennem, at kanslerens tanker ikke har nogen chancer for at blive til virkelighed. Dertil er opfattelserne alt for forskellige, og ikke blot mellem de to store naboer, der traditionelt har trukket det europæiske læs. Den debat, der nu er sat i gang, og som i 2004 skal føre til en afklaring af EUs fremtidige struktur, må nødvendigvis munde ud i et stort kompromis, sagde den franske regeringschef. Jospin undlod at citere sin britiske kollega, premierminister Tony Blair, der forleden luftede sin vision af Europa, bestående af »frie nationer, uafhængige og suveræne«. Der er ikke bare langt mellem Berlin og Paris, men også mellem Berlin og London. Et fundamentalt problem er, at der ikke råder enighed om at definere begrebet »føderation«, forklarede Jospin. Hvis man dermed mener, at nationalstaterne skal acceptere en status magen til de tyske delstater, så står Frankrig af. Men hvis man med »føderation« mener en progressiv udvikling i retning af et pragmatisk fællesskab, som borgerne føler sig hjemme i, så er Frankrig med. EU-fortrop Jospin forsikrede også, at Frankrig er rede til at deltage i det, man i EU- jargonen kalder »forstærket samarbejde«. Ikke mindst Tyskland ønsker, at det skal være muligt for særlig ivrige EU-lande at danne en fortrop på visse områder, uden at resten af fællesskabet nødvendigvis følger med. Jospin bakkede også op bag det tyske ønske om i højere grad at integrere de nationale politikorps, så de mere effektivt kan bekæmpe den kriminalitet, der ikke kender til landegrænser. Af samme årsag bør også de nationale anklagemyndigheder kunne arbejde tværnationalt. Det gik som en rød tråd gennem talen, at Jospin opfatter EU som et modstykke til USA. Mens Europa søger at komme diverse »skatteparadiser« til livs, forsvarer amerikanerne dem. Hvor Europa sætter sig i spidsen for en bæredygtig udvikling, hvor økonomisk vækst afvejes mod miljøhensyn, »synes USA at undgå sit ansvar«. På samme vis betonede Lionel Jospin, at for Europa er »kulturen ikke en vare«, men udtryk for en national identitet. Konkret slog han til lyd for, at andre EU-lande følger det franske eksempel med at statsstøtte filmindustrien. I Frankrig opfattes Jospins tale også som endnu en optakt til den valgkamp om præsidentposten, der forventes at ville konfrontere ham og Jacques Chirac næste forår. På det centrale punkt, forsvaret af »fædrelandenes Europa«, er de aldeles enige. De er også enige om, at debatten om EUs fremtidige form skal afsluttes med vedtagelsen af en europæisk forfatning. Men, advarede Jospin i går, denne forfatning må ikke blot være en sammenskrivning af eksisterende traktater. Der skal tænkes nyt og dybt, når den »kollektive ambition« skal finde sit endelige udtryk.