Politiken mandag: Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandelas forsøg på at mægle og få afsluttet den mangeårige konflikt i Burundi er slået fejl. Landet bevæger sig igen mod åben borgerkrig. I løbet af få måneder er mere end 4.000 hutusoldater, der ellers var engageret i opgøret i nabolandet Congo, vendt hjem. De er i besiddelse af moderne våben leveret af det congolesiske styre som led i regeringens opgør med Rwanda og Uganda i alliance med lokale oprørsbevægelser. Samtidig er Burundis regering ved at trække flere tusinde soldater engageret i det samme opgør hjem fra Congo. »Fredsaftalen mellem den tutsidominerede regering og hutuoppositionen omfatter ikke de bevæbnede oprørere. Det er en stor fejl«, siger Francois Grignon, chefanalytiker for International Crisis Group i Nairobi i Kenya. Det mangeårige opgør mellem hutuer og tutsier har kostet mindst 220.000 mennesker i det lille centralafrikanske land livet siden 1993. De seneste måneder har været præget af blodige kampe om kontrollen over hovedstaden Bujumburas forstæder plus et kupforsøg mod præsident Pierre Buyoya. »Hvis fredsprocessen skal have en chance, må Mandelas forhandlingsteam styrkes. Hans gennemslagskraft er for svag. Mandela selv er træt. Der er ingen garantier for en gennemførelse af aftalen. Forhandlingerne må kædes sammen med fredsforhandlingerne i Congo«, siger Francois Grignon. Aftalen mellem 19 partier og bevægelser, heriblandt militærregeringen, blev underskrevet i Arusha i Tanzania i august sidste år. Ifølge aftalen skal magten deles mellem tutsi- og hutuorienterede partier. Regeringen skal det første halvandet af en treårig overgangsperiode ledes af en tutsi. Derefter overgår magten til en hutu. Men der er strid blandt tutsierne om, hvem der skal være deres kandidat. Pierre Buyoya er ikke populær i politiske kredse. »Også blandt oprørerne er der stærke kræfter for fred og deltagelse i fredsforhandlingerne. De ved, at deres forsyninger vil stoppe efter mordet på deres hovedstøtte, Congos tidligere præsident Laurent Kabila. Landets nye leder, sønnen Joseph Kabila, har ikke i sinde at fortsætte leverancerne. De ved også, at de lige nu står stærkt, hvis de deltager i forhandlinger. Men fredsprocessen ligger underdrejet. Mellem de officielle topmøder sker der ingenting. Det giver de militante i begge lejre frit spil. Risikoen er, at det, der ligner tilløb til forhandlinger, ender i åbne og meget blodige opgør«, siger Francois Grignon. Burundi er et af Afrikas mest overbefolkede lande . Befolkningsforholdet er som i nabolandet Rwanda, hvor hutumilitser begik et folkemord i 1994 i protest mod en lignende aftale om magtdeling. Omkring 85 procent er hutuer, resten tutsier. Pierre Buyoya tog første gang magten ved et kup i 1987. Han gik af i forbindelse med de første demokratiske valg i landet i 1993, da hutuen Melchior Ndadayé opnåede 65 procent af stemmerne. Under et blodigt kupforsøg samme år blev Ndadayé dræbt. Buyoya overtog magten ved et nyt kup i 1996.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























