Sudans største oprørsbevægelse, SPLM/A, fastholder, at den ikke stod bag den beskydning af et Røde Kors-fly 9. maj, der kostede en dansk andenpilot livet, skriver FN's nyhedsbureau, IRIN. Derimod beskylder oprørsbevægelsen regeringsvenlige militser for at stå bag angrebet. Det sudanske dagblad Akhbar al-Yawn skrev torsdag, at SPLM/A, Det Sudanske Folks Bevægelse/Hær, har iværksat en hemmelig, intern undersøgelse af beskydningen af flyet, der tilhørte Det Internationale Røde Kors (ICRC). SPLM/A-talsmanden, Samson Kwaje, siger til IRIN, at oplysningerne viderebragt af det regeringskontrollerede dagblad er "forkerte og ondsindede". Han siger videre, at SPLM/A ingen grund havde til at beskyde ICRC-flyet, der havde klart synlige kendingsmærker.
Oprørshær afviser skyld i dansk pilots død
Lyt til artiklen