Politiken mandag: Bistanden til verdens fattigste lande er skåret ned med 40 mia. kroner siden 1990. Samtidig er globaliseringen kørt i en stor bue uden om de fattigste: Hver gang, der eksporteres varer for 100 kroner i verden, ender mindre end 40 øre i gruppen af verdens fattigste lande. Det er på den baggrund, at FNs generalsekretær Kofi Annan i dag åbner en syv dage lang FN-konference om verdens 49 fattigste lande i Bruxelles. Kofi Annan vil benytte lejligheden til at minde den rige verden om, hvad det betyder for de 630 millioner mennesker, i klodens fattigste lande: Hvert tiende barn dør, før det fylder et år, og næsten halvdelen af alle børn under fem år er underernærede. Mere end halvdelen af befolkningen må klare sig for mindre end ti kroner om dagen. Fire ud af ti har ikke adgang til rent drikkevand, og hver anden kan ikke læse. Aids-epidemier har fået den forventede levealder til at falde drastisk. Den gennemsnitlige levealder i de 49 fattigste lande er 51 år, mod 78 år i den udviklede verden. Den danske EU-kommissær Poul Nielson deltager også i konferencen, som EU har valgt at medfinansiere. Han gør sig ingen forestilling om, at den store konference og dens mange kilo papir vil løse problemerne. »Men hvis vi ikke forsøger at genoplive opmærksomheden om de her ting, hvor er vi så henne? Det kan lyde defensivt, men det er det ikke. Vi er nødt til at gøre noget for at give globaliseringen et mere menneskeligt ansigt«, siger han. EU vil på konferencen annoncere, at unionen stryger gæld for næsten en halv milliard kroner, og samtidig minde om, at den har besluttet at åbne sine markeder for langt de fleste af de fattige landes produkter, sådan at deres eksport ikke bremses af høje toldmure. »De udviklede lande burde presse hinanden til at gøre det bedre. Og de positive beslutninger i EU gør unionen i stand til at bede andre rige lande om at tage tilsvarende initiativer«, siger Poul Nielson.
Bistand til fattige lande skåret ned
Lyt til artiklen
