En ung dansk aktivist fra Greenpeace er blevet anholdt af amerikansk militær på en af Marshall-øerne i Stillehavet. Det skete, da hun sammen med en skotte nærmede sig en radar for at protestere mod USAs missilskjolds-projekt, oplyser Greenpeace. Den 21-årige Anne Marie Rasmussen, der stammer fra Langeland, blev anholdt sammen med skotten Mike Townsley, der er 37, oplyser kampagneleder i Greenpeace, Dan Hindsgaul. Aktivisterne har siden marts befundet sig om bord på skibet "Rainbow Warrior", og i slutningen af april oprettede fire aktivister, heriblandt de nu anholdte, en såkaldt observationspost på Shell Island, som ligger få kilometer fra den amerikanske missilbase på Kwajalein-atollen. Aktionen er et led i en kampagne mod USAs planer om et missilskjold, hvor Danmark spiller en vigtig rolle på grund af radaren i Thule. »USA forventes at bruge over fire milliarder dollar bare i år på projektet, så det forekommer helt uforståeligt, at den danske regering endnu ikke har meldt klart ud over for amerikanerne«, siger Dan Hindsgaul. De to aktivister vil angiveligt blive overført til øen Ebey. Muligvis vil anklageren bede om, at de to fængsles i en uge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























