Den danske miljøminister Svend Auken (S) har ikke været tilbageholdende i sin kritik af USAs afvisning af forpligtigelserne fra Kyoto-aftalen, der fastsætter mål for reduktionen af CO2-udslip. Men nu konstaterer Det Europæiske Miljøagentur, at heller ikke Danmark har held med at leve op til aftalen, der tilsigter en samlet reduktion i EU på otte procent inden perioden 2008-2012, skriver Berlingske Tidende i dag. Øget udslip Ifølge protokollen, der blev underskrevet i Kyoto i 1997, lyder det danske bidrag til EU's reduktion på en begrænsning med 21 procent i forhold til 1990-tallet. Men midtvejs i perioden har Danmark ifølge det officielle tal fra agenturet tværtimod øget sit udslip med fire procent.
Danmark halter bagefter målsætningen i Kyoto-aftalen
Lyt til artiklen