USAs afvisning af Kyoto-aftalen kan sætte en dominoeffekt i gang, som i alvorlig grad vil undergrave bestræbelserne på at begrænse den globale opvarmning. Det siger den tyske miljøminister, Jürgen Trittin, til den tyske tv-kanal ZDF umiddelbart forud for en rejse til Washington. Andre lande, heriblandt Australien, har antydet, at de måske også vil trække sig ud af Kyoto. Trittin, som er fra miljøpartiet De Grønne, tog tirsdag på en ugelang tur til USA for at forberede en international konference om klimaspørgsmålet, der skal holdes i Bonn i juli. Han siger, at den amerikanske præsident George W. Bushs beslutning om at undsige Kyoto-protokollen og dermed kravene om at nedskære udslippet af CO2 og andre drivhusgasser »er et kraftigt tilbageslag for verdens miljøbeskyttelse«. »Det er en fiasko for fællesskabet af lande i forhold til menneskehedens største miljøudfordring«, siger Trittin. Trittin skal blandt andet mødes med chefen for den amerikanske miljøstyrelse, Christine Todd Whitman, og viceudenrigsminister Richard Armitage. Den tyske ministers USA-besøg gennemføres, efter at miljøpartier fra hele verden, heriblandt De Grønne fra Tyskland, mandag opfordrede til en boykot af amerikanske olieselskaber i håb om at kunne gennemtvinge en anden klimapolitik i Washington. »Disse firmaer har presset Bush-regeringen til ikke at godkende Kyoto, så tiden er inde til at sende et budskab«, siger finnen Pekka Haavisto, som er formand for sammenslutningen af grønne partier i Europa. »Et forbrugervalg er noget, alle kan foretage«, siger Haavisto til det britiske nyhedsbureau Reuters om boykot-opfordringen, som miljøorganisationen Greenpeace tidligere har truet med. Der er miljøpartier i 80 lande verden over. Heraf er partier i 29 lande repræsenteret i de nationale parlamenter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























