Den bosniske serber Dragan Obrenovic erklærede sig uskyldig, da han onsdag stod for Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag. Den tidligere hærleder er anklaget for at have spillet en af hovedrollerne i en blodig massakre i den bosniske enklave Srebrenica i 1995. En begivenhed, der bliver betegnet som den værste grusomhed i Europa siden Anden Verdenskrig. Obrenovic skulle onsdag over for dommeren i Haag enten erklære sig skyldig eller uskyldig i anklagerne, der indeholder punkter om medvirken til folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, mord og tortur. Ved sit første og korte fremmøde ved den internationale domstol bad den mørkhårede og jakkesætklædte Obrenovic om at få hele anklageskriftet læst op. »Ærede dommer, ikke skyldig« Den australske dommer Hunt nøjedes dog med at opridse punkterne. Til hver af dem svarede den anklagede: »Ærede dommer, ikke skyldig«. Anklagerne påstår, at Obrenovic og hans overordnede General Radislav Krstic, hvis sag ved samme domstol nærmer sig en afslutning, udførte de brutale gerninger i Srebenica med iver under ledelse af den bosnisk-serbiske leder under krigen, Radovan Karadzic og general Ratko Mladic. »Dragan Obrenovic deltog i en kriminel plan og et kriminelt foretagende, hvis formål var at tilbageholde, fange og henrette ved skydning og begrave mere end 5000 muslimske mænd og drenge fra Srebenica enklaven«, lyder anklageskriftet. 8000 dræbt Bosnisk-serbiske styrker bliver beskyldt for at have dræbt op til 8000 muslimer, da tropperne i juli 1995 gik ind i enklaven under beskyttelse af hollandske fredsbevarende styrker. Obrenovic var øverstbefalende for en særlig brigade ved navn Zvornik, der ledede overgrebene på den muslimske enklave. Den største massegrav med ofre fra Srebenica er senere blevet fundet omkring 50 kilometer fra enklaven, nær byen Zvornik ved den jugoslaviske grænse. »Obrenovic medvirkede i sin egenskab af chef for de ansatte, næstkommanderende og fungerende kommandant i planlægningen, kontrolleringen, overvågningen, organiseringen og udførelsen af de beskrevne aktiviteter«, står der yderligere i anklageskriftet. Tidligere borgmester Den 38-årige tidligere borgmester Dragan Obrenovic blev arresteret søndag af NATO-soldater nær Zvornik i sine svigerforældres have i Bosnien-Hercegovina og blev straks efter fløjet til Haag. Hans arrestation var den første, der blev foretaget af SFOR-soldater siden juni sidste år, og domstolen forventer, at flere vil følge efter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Elisabet Svane svarede på spørgsmål: »Mine kolleger havde uhyre let ved at få dem til at sige noget«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane har svaret på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























