USAs udenrigsminister til Europa for at drøfte Balkan

Lyt til artiklen

Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell har indledt et tredages besøg i Europa. Hovedemnet vil blive uroen på Balkan og USAs anstrengte forhold til Rusland. Den amerikanske minister vil deltage i drøftelser onsdag i Paris med sine kolleger fra Frankrig, Rusland, Storbritannien, Tyskland og Italien, som tilsammen udgør Kontaktgruppen for eks-Jugoslavien. Bagefter rejser han til Makedonien. Kosova og Bosnien-Hercegovina. Møde med Rusland Det er også planen, at Powell skal møde den russiske udenrigsminister, Igor Ivanov, i Paris på torsdag for at diskutere forholdet mellem USA og Rusland, som på det seneste er blevet formørket af gensidige udvisninger af diplomater samt USAs planer om at etablere et nationalt raketforsvar, NMD. På torsdag er det ifølge en amerikansk kilde også planen, at Powell skal mødes med præsident Jacques Chirac og premierminister Lionel Jospin. Albanien tages op Kontaktgruppen ventes at koncentrere sig om situationen i Makedonien, hvor regeringstropper for nylig var i kamp med etnisk albanske oprørere, bekræfter embedsmænd i det amerikanske udenrigsministerium. Udenrigsministrene vil også diskutere situationen i Jugoslavien efter anholdelsen af den tidligere præsident Slobodan Milosevic, spændinger i den kroatisk dominerede sektor i Bosnien-Hercegovina og fremtidige valg i Kosova. Powell ventes fredag at besøge Kosova for at udtrykke sin støtte til de NATO-ledede fredsbevarende KFOR-styrker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her