Hollandsk ja til aktiv dødshjælp giver international debat

Lyt til artiklen

Holland blev tirsdag det første land i verden, der lovfæstede aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge. Det skete, da parlamentets overhus, Senatet, med 46 stemmer mod 28 vedtog en lov, der allerede havde passeret parlamentets underhus. Gråzone »Danmark er der, ligesom i Holland, tale om 'en gråzone', siger formand for Folketingets sundhedsudvalg, Yvonne Herløv Andersen (CD). »Nu har de fået det juridiske i orden. Det trænger vi også til her i Danmark, for folk stiller større og større krav til gennemsigtighed omkring disse ting«, siger Herløv Andersen, som dog ikke nødvendigvis vil kopiere den nye hollandske lov. Blandet international modtagelse I Polen kritiserede en fremtrædende katolsk biskop den hollandske lov, og også i Rusland var holdningen afvisende. »Forestil jer en syg, gammel mand, der lokkes i døden, mens hans lejlighed og ejendele tages fra ham. Det er en stor synd, og vi bør ikke tillade det«, sagde Ruslands sundhedsminister Jurij Sjevtjenko ifølge nyhedsbureauet Reuters. Sjevtjenko sagde, at han i sin tid som praktiserende læge kom ud for folk, der bad om aktiv dødshjælp, men som senere kom sig. Positive australiere Derimod vejrede australske tilhængere af medlidenhedsdrab morgenluft. Den australske læge Philip Nitschke har kontroversielle planer om at etablere et center i Holland, hvor patienter fra hele verden kan få ydet aktiv dødshjælp. Nitschke var tilfreds med den hollandske beslutning, men har endnu ikke afklaret, hvorvidt han får tilladelse til sit 'rullende hospice'. »Det er et godt varsel«, sagde Nitschke om den hollandske lov. Ifølge ham er aktiv dødshjælp en »nødvendig social ændring i alle lande i den civiliserede verden«. Australiens Northern Territory blev i 1996 den første region i verden, der gav mulighed for aktiv dødshjælp, men den kontroversielle lovgivning blev senere omstødt. I Holland har aktiv dødshjælp længe stået højt på den offentlige dagsorden. Sidste år blev der rapporteret om 2123 medlidenhedsdrab - langt de fleste personer havde uhelbredelig kræft. Tallet menes dog at være større, idet mange læger ikke rapporterer om medlidenhedsdrab af frygt for juridiske konsekvenser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her