Den israelske premierminister, Ariel Sharon, afviser al international kritik af sine planer om at bygge nye jødiske bosættelser i de palæstinensiske områder. I dag sagde en talsmand for Sharon, at kritikken ville kunne føre til endnu mere vold. Og at Israel havde "enhver ret" til at udvide og bygge bosættelser som følge af landets "naturlige vækst." Ifølge planen skal der bygges 700 nye boliger i to forskellige bosættelser på den besatte Vestbred. Boligbyggeriet blev forleden udbudt i licitation. USA har i skarpe vendinger fordømt planerne om nye bosættelser som "provokerende og ophidsende". Også EU og Rusland har udtrykt kritik og henvist til, at bosættelserne er ulovlige ifølge international lov.
Sharon afviser kritik af jødiske bosættelser
Lyt til artiklen