Chefen for FNs klimapanel sagde torsdag, at de mål for nedskæring af drivhusgasser, der er fastsat i Kyoto Protokollen, ikke kan nås uden USAs deltagelse. »USA udleder stort set 20-25 pct. af verdens udslip, så det er klart, at hvis USA ikke ratificerer Kyoto Protokollen, vil udslippet selvfølgelig ikke blive reduceret med ca. fem procent i perioden 2008-2012. Det vil blive betydeligt mindre end det«, sagde Robert Watson, formand for FNs klimapanel, på et pressemøde. USA underskrev Kyoto-aftalen i 1997, men den nye amerikanske præsident, George W. Bush, sagde for nyligt, at han ikke vil overholde kravene i aftalen, og at han ikke vil sende den til Senatet til godkendelse. Formålet med den internationale klimaaftale er at mindske udslippet af CO2 og andre drivhusgasser, som medvirker til en opvarmning af jordkloden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























