EU skal ikke mødes med Bush om Kyoto

Lyt til artiklen

EUs miljøkommissær Margot Wallström kommer ikke til at mødes med den amerikanske præsident, George W. Bush, når hun mandag tager til Washington. Formålet med besøget er at afklare og diskutere grundene til Bushs afvisning af FNs klimaaftale fra Kyoto. I stedet må miljøkommissæren, der rejser sammen den svenske miljøminister og den belgiske energiminister, nøjes med Gary Edson - en af George W. Bushs mange rådgivere. Wallström mødes også med blandt andre vice-udenrigsminister Richard Armitage og chefen for den amerikanske miljøstyrelse (EPA) Christine Todd Whitman. Wallström og Whitman mødtes også for en måned siden i Trieste på et topmøde om klimaspørgsmål. Her gav Whitman udtryk for, at præsident Bush støttede Kyoto-protokollen og kampen mod den globale opvarmning. Det skulle vise sig, at chefen for EPA var forkert på den. Bush har på det seneste adskillige gange slået fast, at han ikke vil være med til at reducere udslip af drivhusgasser, hvis det fører til lommesmerter for amerikanske virksomheder eller forbrugere. Økonomien er vigtigst for landet, som udleder en fjerdedel af verdens drivhusgasser. Delegationen fra EU tager efter møder i Washington mandag og tirsdag til den canadiske hovedstad Ottowa, hvor den onsdag blandt andre skal mødes med den canadiske miljøminister, David Anderson.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her