Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Vesten hilser arrestationen af Milosevic velkommen

Lyt til artiklen

FN hilser forlydenderne, om at Jugoslaviens tidligere præsident Slobodan Milosevic er blevet arresteret, velkommen. »Vi har hørt nyhederne fra Beograd, der siger, at Milosevic er blevet arresteret, og vores eneste håb er, at dette er første skridt i retning af, at retfærdighed sker fyldest«, siger en talsmand for FN's generalsekretær Kofi Annan. Storbritanniens premierminister, Tony Blair, var den første statsleder til offentligt at kommentere begivenhederne. »Dette skridt, taget af de jugoslaviske myndigheder, er meget vigtigt og meget velkomment. Milosevic har været skyld i flere krige og utallige døde de seneste 10 år«, siger Blair. Også Amnesty Internationals talsmand, Neil Durkin, reagerede hurtigt og positivt på forlydenderne. »Hvis rapporterne fra Beograd er sande, så vil de internationale love endelig indhente Milosevic«, siger Neil Durkin. Endnu har regeringen i Washington ikke kommenteret arrestationen, men ifølge en embedsmand i udenrigsministeriet har ministeriet fået det bekræftet af de jugoslaviske myndigheder. EU og USA har gentagne gange krævet, at Milosevic bliver udleveret til retsforfølgelse af den internationale krigsforbryderdomstol i Haag. Domstolens anklager Carla del Ponte, gentog tidligt lørdag dette krav, da hun bad de jugoslaviske myndigheder om at efterleve en "klar, omgående og entydig forpligtelse". Arrestationen er endnu ikke officielt blevet bekræftet. Ifølge flere internationale nyhedsbureauer og tv-stationer er Milosevic angiveligt blevet set foran sit hus, hvilket kunne vidne om, at han er blevet løsladt igen efter først at være blevet arresteret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her