»Ved at mødes med tjetjenske terrorister har USAs nye regering klart vist, på hvilken siden den er i kampen mod international terrorisme«, sagde en talsmand for det russiske udenrigsministerium tirsdag. Kommentaren kom kort efter, at USAs viceudenrigsminister, John Beyrle, mandag mødtes i flere timer med 'udenrigsminister', Iljas Akhmadov, i den selvudnævnte tjetjenske oprørsregering, som ledelsen i Moksva anser for at bestå af terrorister. Den russiske regering anser Bush-administrationens handling for umoralsk set i lyset af, at tre bilbomber i weekenden dræbte 23 mennesker og sårede andre 130 i byer i det nordlige Kaukasus. Rusland i oprør Ledelsen i Moskva siger, at tjetjenske oprørere stod bag de blodige voldshandlinger. »Tidligere ville et sådant møde være unaturlig for en stormagt, men set i lyset af de seneste tjetjenske terrorhandlinger kan Washingtons handling kun betegnes som umoralsk«, hed det videre fra det russiske udenrigsministerium. Efter drabene søndag sagde den russiske minister for Tjetjenien, at et møde mellem den amerikanske regering og Iljas Akhmadow vil være »helt uacceptabel«. Den amerikanske regering har sagt, at mødet med Akhmadow skete, fordi amerikanere ville kende tjetjenernes syn på den mangeårige konflikt i Kaukasus.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner




























