Tre bosnisk serbiske lejrkommandanter bliver mandag stillet for FNs krigsforbryderdomstol i Haag. De beskyldes for drab, tortur, voldtægt og for at have tæsket i hundredvis af muslimer og kroatere i den berygtede fangelejr, Karaterm-lejren, i Bosnien 1992. Dusko Sikirica, kommandør for Keraterm-lejren i det nordvestlige Bosnien, er bl.a. anklaget for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Vicekommandørerne Damir Dosen og Dragen Kolundzija står ligeledes over for anklager om krigsforbrydelser mod menneskeheden. Alle tre mænd nægter sig skyldige. Anklagerne fortæller, at mere end 7000 bosniske muslimer, kroater og andre ikke-serbere blev holdt til fange under umenneskelige forhold i en keramikfabrik i Keraterm samt i søstrelejrene Omarska og Trnopolje mellem maj og august 1992. De fleste fanger var mænd i den militære alder. Vold og mord »De indsatte blev jævnligt inddraget i eller tvunget til at være vidner til umenneskelige gerninger inklusiv mord, voldtægt eller andre seksuelle overgreb, tortur, tæsk og røveri, samt andre former for mentalt og psykisk misbrug, lyder dele af anklageskriftet. Baseball-køller, metalstykker, kabler med metalkugler i enden og knive var blot nogle af de våben, der blev brugt til at slå fangerne med. Toiletområderne var ofte fyldt med urin og afføring, og kun en lille ration mad blev uddelt én gang om dagen, uden særlig lang tid til at indtage den. Ifølge øjenvidner havde fangerne knap plads til at ligge ned, når de skulle sove, og lig blev stablet op i hjørnerne. Lejren blev etableret, efter at serbiske styrker havde overtaget kontrollen med byen Prijedor i april i 1992 som en del af en kampagne for at danne et nyt serbisk territorium. Kampagnen involverede desuden etnisk udrensning af bosniske muslimer og kroater. Pågrebet i sit hjem 36-årige Dusko Sikirica blev pågrebet af britiske fredsbevarende soldater i sit hjem i Prijedor sidste juni. De fløj ham derefter til Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien i Haag. Kolundzija, der er 41 år, blev arresteret af NATO-ledede tropper i juni 1999, og Dosen blev fanget i oktober samme år. FN oprettede domstolen i Haag for at kunne retsforfølge skyldige i de grusomheder, der fandt sted under krigene i det tidligere Jugoslavien. Domstolen har anklaget 89 personer for krigsforbrydelser. Slaver Senest blev tre bosniske kroater i februar dømt for forbrydelser mod menneskeheden. De havde voldtaget og torteret muslimske piger og kvinder, og havde holdt muslimer som slaver under borgerkrigen i begyndelsen af 1990erne. Dommene var de første ved den internationale krigsforbryderdomstol, der betragtede voldtægt som en forbrydelse mod menneskeheden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























