Tyrkerne er trætte af deres politiske ledere

Politiken tirsdag: De tyrkiske vælgere ser ud til at have tabt den sidste rest af tillid til landets politikere, efter at en politisk krise i februar førte til, at den tyrkiske valuta, lira, blev devalueret med 30 pct. Ifølge en ny meningsmåling ville ingen af de politiske partier nå op over spærregrænsen på ti procent til det tyrkiske parlament, hvis der var valg nu. Det største oppositionsparti i parlamentet, det proislamiske Dydens Parti, ville højst kunne samle 9,6 pct. af stemmerne, viser meningsmålingen. Det er de tre regeringspartier, der står dårligst: ministerpræsident Bülent Ecevits Demokratiske Venstreparti, det ultranationalistiske MHP og det konservative Moderlandsparti. Udløste krisen Ironisk nok er præsident Ahmet Necdet Sezer den politiker, som tyrkerne nærer størst tillid til ifølge meningsmålingen. Det var ellers Sezer, der udløste krisen, fordi han kritiserede Ecevit for ikke at gøre nok for at bekæmpe den udbredte korruption, der rækker langt ind i regeringen. Næsten 80 pct. af de adspurgte mener, at »præsidenten handlede i overensstemmelse med befolkningens forventninger«. Dermed nyder Sezer større tillid end militæret, der hidtil har været den mest vellidte offentlige institution i Tyrkiet. Bülent Ecevit og hans koalitionspartnere har kun opbakning fra 6,8 pct. af de adspurgte. Plan skal skabe tillid De tyrkiske ledere siger selv, at befolkningen og udlandets tillid til dem vil blive genoprettet, når de senere på ugen offentliggør en ny økonomisk plan, der skal erstatte regeringens aftale med den Internationale Valutafond, IMF. Den hidtidige aftale, der beløb sig til 90 mia. kr. , brød sammen, da liraen blev devalueret. Regeringen har da også hentet en person udefra ind på en central post i dens forsøg på igen at få styr på den økonomiske politik. Det er Kemal Dervis, som har forladt et job i Washington som vicedirektør for Verdensbanken for at tiltræde som økonomisk superminister. Mange tyrkere oplever det, som om at Dervis er kommet til Ankara på et flyvende tæppe for at hive sit fødeland op af afgrunden. Den verden, han træder ind i, er dog meget anderledes end den, han forlod for 22 år siden. Uerfaren politiker Dervis, der står ministerpræsident Bülent Ecevit nær, ved nok, hvad det internationale økonomiske system forventer af Tyrkiet, men han har ikke megen erfaring med at tumle landets politiske establishment og det stærke militær. Det Tyrkiet, han vender hjem til, er desuden ramt af en kollektiv depression oven på devalueringen. De fleste tyrkere mener, at devalueringen vil afføde en kædereaktion med stigende inflation, højere arbejdsløshed og social uro. Derfor sparer tyrkerne, hvor de kan. »Jeg plejer at leje alle mine biler ud under den muslimske højtid Eid ul-Adha, der sluttede her i weekenden«, siger en biludlejer. »Men i år blev alle mine vogne stående i garagen. Alle blev hjemme på grund af de usikre fremtidsudsigter«.