Politiken fredag: Ni millioner briter lever under fattigdomsgrænsen. Af dem lever fem millioner i en så alvorlig fattigdom, som man kun tiltror u-landene. I Rusland er der blevet seks gange flere fattige, siden reformerne startede i 1992. Det viser en ny bog, 'Breadline Europa' (Fattigdomsgrænser i Europa), som udkom i Storbritannien i går. Den sætter alvorlige spørgsmålstegn ved både regeringer og internationale organisationer som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, der ikke har været i stand til at mindske fattigdommen og ulighederne i især Østeuropa og Rusland. I Vesteuropa overrasker den britiske undersøgelse mest. Den viser, at næsten hver tiende brite - fem millioner mennesker - oplyser, at deres indkomst ligger langt under det beløb, der skal til for at løfte dem op fra absolut fattigdom. Og yderligere fire millioner siger, at deres indkomst ligger lidt under fattigdomsgrænsen. Desuden siger to millioner, at de eller deres partner har manglet mad i løbet af det sidste års tid. Værst ramt er de enlige forældre. Fire ud af ti tjener mindre end de nødvendige 163 pund, 1. 950 kr. , om ugen. Hver fjerde enlige pensionist har en indtægt under overlevelsesminimummet på 106 pund, 1. 270 kr. , der er 20-30 pund over en almindelig statspension. »Storbritannien er blevet Europas særtilfælde. Nogle observatører mener, at landet under skiftende regeringer har skruet velfærden så meget tilbage, at vi ligger langt bag efter de fleste lande i Europa«, siger professor Peter Townsend fra London School of Economics. Han har udarbejdet den britiske del af undersøgelsen. Rapporten kommer dagen efter, at den britiske finansminister Gordon Brown fremlagde budgettet for næste finansår med skattelettelser til børnefamilier og de lavtlønnede og forhøjede folkepensioner. Begrebet 'absolut fattigdom' blev defineret på FNs sociale topmøde i København i 1995 som alvorlig mangel på basale menneskelige nødvendigheder, inklusive mad, rent drikkevand, sanitære forhold, sundhed, husly, uddannelse og oplysning. Danmark, Sverige og Norge er ikke med i undersøgelsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























