Der kommer ikke nogen ny international haveriundersøgelse af skibet Estonias forlis. Det fastslår den svenske industriminister Mona Sahlin i et interview med svensk radio. »Jeg vil se, om der ikke kan være andre måder at få svar på de spørgsmål, som de pårørende har«, siger Sahlin fredag. Hun har desuden understreget, at der allerede findes tilgængelige metoder og teknikker, der kan bruges til at redde trådene ud med. Industriministeren tilføjer, uden endnu at have talt med lederne fra de øvrige partier, at hun ikke anser kravet om en ny haveriundersøgelse for berettiget. Desuden kan Sverige ikke tage stilling til det spørgsmål alene. Regeringens ansvar Men Sahlin siger dog, at regeringen har et ansvar for at undersøge en del af de spørgsmål, som de pårørende til de omkomne stadig sidder med. Det vil nemlig kunne fjerne en del af mistroen. Onsdag kom der ved en spørgerunde i Riksdagen flere nye oplysninger frem. Blandt andet om skibets sødygtighed og det ulykkesscenario, som haverikommisionen er kommet frem til. Generaldirektøren for haverikommisionen Olof Forssberg mener, at en bjærgning af vraget er det eneste, der kan bringe klarhed over årsagerne til, at Estonia sank. Men det afviser Mona Sahlin blankt. Afviser bjærgning »Det har været diskuteret mange gange tidligere, og man har fundet frem til, at det vil være umuligt af etiske og tekniske grunde«, siger hun. Færgen Estonia sank den 28. september 1994 i Østersøen. 852 mennesker omkom i den hidtil værste færgeulykke i Europa i fredstid. 137 passagerer blev reddet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Leder af Sarah Skarum




























