Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Thaksin: Regering i Thailand må gå af

URO. Thailands tidligere premierminister Thaksin, der i dag lever i eksil, opfordrer den siddende regering til at gå af. Billedet her er fra 2008
URO. Thailands tidligere premierminister Thaksin, der i dag lever i eksil, opfordrer den siddende regering til at gå af. Billedet her er fra 2008
Lyt til artiklen

Den thailandske premierminister, Abhisit Vejjajiva, bør øjeblikkeligt opløse parlamentet og udskrive et hurtigt valg.

Det mener landets tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, der lever i eksil, til nyhedsbureauet Reuters.

Mange hundrede soldater går på gaden i Bangkok

I Thailands hovedstad Bangkok har rødklædte demonstranter i godt en måned protesteret mod den siddende regering. I sidste uge førte demonstrationerne til alvorlige sammenstød mellem militær og demonstranter. 25 mennesker mistede livet, mens 800 blev såret.

»Den politiske krise må løses ad politisk vej, og den eneste mulighed er, at Abhisit opløser parlamentet og udskriver et hurtigt valg«, siger Thaksin.

LÆS MERE

'De gule' truer med selvtægt i Thailand

De rødklædte demonstranter, der støtter den afsatte Thaksin, kræver netop regeringens afgang og nyvalg.

Thaksin understreger over for Reuters, at 'de røde' tæller langt flere end blot hans tilhængere.

Han siger, at han ikke har nogen planer om at vende tilbage til Thailand foreløbig. Samtidig afviser han mediespekulationer om, at han skulle være alvorligt syg.

Elisabeth Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her