Skarpskytte rammer rødskjorteleder i hovedet

KONFISKATION. Soldater beslaglægger rødskjorte-fane ved en kontrolpost uden for oppositionsdemonstranternes lejr.
KONFISKATION. Soldater beslaglægger rødskjorte-fane ved en kontrolpost uden for oppositionsdemonstranternes lejr.
Lyt til artiklen

En fremtrædende 'rødskjorte' er tilsyneladende blevet skudt af en skarpskytte i Bangkok.

Ifølge nyhedsbureauet AP er generalmajor Khattiya Sawasdiphol blev ramt af et skud i hovedet inde i de thailandske oppositionsdemonstranters forskansede lejr i det indre Bangkok.

Landets militær har truet med at trænge ind i lejren for at standse den ugelange konflikt, hvor de såkaldte rødskjorter har demonstreret mod den siddende regering.

TIP OSEr du i Bangkok?

Tidligere i dag slog Khattiya Sawasdiphol fast, at han forventede et snarligt militært anslag mod rødskjorterne.

Han har været en arg modstander af at indgå en aftale med regeringen og ministerpræsident Abhisit Vejjajiva for at få løsnet den politiske krise i landet.

I stedet har han - ifølge kritikere af rødskjorterne - forsøgt at etablere en paramilitær styrke, bestående af regeringsfjendtlige aktivister fra lejren.

LÆS ARTIKELSkud og eksplosioner lyder i Bangkok

Khattiya Sawasdiphol har også stået i spidsen for opbygningen af de barrikader, der er rejst rundt om rødskjorternes lejr i Rajprasong-kvarteret.

Han blev suspenderet fra sin stilling i det thailandske militær i januar og blev få måneder senere efterlyst, sigtet for at være skyld i voldelige angreb under rødskjorternes protestdemonstrationer, skriver nyhedsbureauet.

Han er gået så langt som til at beskylde de rødskjorter, der har vist sig rede til at acceptere en fredsaftale med regeringen, for at tage mod bestikkelse for at få dem til at gøre en ende på demonstrationerne.

Siden har han opholdt sig i demonstrant-lejren, som landets militær hun forsøger at udsulte: Militæret forsøger at hindre, at forsyninger af mad og vand kommer frem til rødskjorterne.

SE OGSÅDemonstranter skal sultes ud af Bangkok

Tidligere i dag lød der skud og eksplosioner i området. Da AP forsøgte at komme i kontakt med generalmajoren, var det en af hans hjælpere, der tog telefonen og meddelte, at Khattiya Sawasdiphol var blevet ramt af et skud.

Han er nu indlagt på en intensivafdeling på Hua Chiew-sygehuset, oplyser Bangkoks alarmcentral.

En talsmand for Thailands militær har bebudet, at det vil omringe rødskjorternes tre kvadratkilometer store lejr og at der posteres skarpskytter, der vil skyde enhver bevæbnet mand.

LÆSThailandsk valg er udskudt igen

Tidligere på måneden så det ud til, at krisen kunne løses fredeligt. Det skete, da rødskjorterne tilsyneladende tog imod et tilbud om at trække sig til gengæld for, at der blev udskrevet nyvalg.

Imidlertid rejste de nye krav over for ministerpræsidenten, der nu har trukket sit tilbud om at udskrive valg tilbage.

Optagelser fra tidligere uroligheder i Bangkok

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her