Industrifiskerne har jublet over rekordfangster af tobis i de seneste dage. Men nu får de en kold afvaskning fra havbiologerne i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), som anbefaler EU at lade fiskerne fange langt færre fisk end sidste år.
ICES anbefaler at sætte kvoten for i år på 253.000 ton. Sidste år - hvor fiskeriet ellers gik mere trægt - var kvoten på 400.000 ton.




























