Oliechef: Det er lige så svært som en månemission

MILJØMARERIDT. Man tror det ikke, men under denne klæbrige masse af olie, gemmer der sig en fugl, fotograferet ved Louisianas kyst.
MILJØMARERIDT. Man tror det ikke, men under denne klæbrige masse af olie, gemmer der sig en fugl, fotograferet ved Louisianas kyst.
Lyt til artiklen

Olieindustrien er generelt ikke godt nok forberedt på olieudslip i katastrofeklassen som i Den Mexicanske Golf.

Den udmelding kommer fra Tony Hayward, der er chef for olieselskabet BP, som ejer den boreplatform, der eksploderede og sank for seks uger siden.

I en kronik i Wall Street Journal skriver Tony Hayward, at det er nødvendigt, at olieselskaber forbedrer den teknologi, der skal sikre sikkerheden ved undervandsboringer.

LÆS ARTIKEL

BP har endelig held i sprøjten

Samtidig sagde han, at BP er på »ukendt territorium« i forsøget på at minimere udslippet fra den fossende olie godt 1.500 meter under havoverfladen ud for Louisianas kyst.

Er tvunget til akutte løsninger

»Industrien og regeringen kan ikke foregribe denne form for ulykke. En ulykke, hvor alle de mekanismer, der skulle sikre, at sikkerheden ikke svigtede, mislykkedes«, skriver BP-chefen.

Han sammenligner forsøget på at stoppe olielækken med månemissionen i 1970.

LÆS ARTIKEL

Professor: Olieulykken i USA uden fortilfælde

»Ligesom astronauterne op bord på Apollo 13, der havde bygget et CO2-filter ud af, hvad de havde til rådighed i deres kapsel med hjælp fra ingeniører på Jorden, er vi tvunget til at opfinde løsninger nu og her«, mener han.

Apollo 13 mislykkede i 1970 en amerikansk månemission. I stedet blev missionen berømt for den eksplosion, der skete i servicemodulet og den efterfølgende vanskelige, men succesfulde redningsmission tilbage til Jorden.

Det lykkedes i nat BP at få monteret en form for tragt over et ødelagt olierør på bunden af Den Mexicanske Golf. Der skønnes at været strømmet mindst 75 millioner liter råolie ud i havet.

LÆS ARTIKEL

Oliegigant får monteret tragt over læk

Talspersoner fra BP og den amerikanske kysvagt kan endnu ikke sige, om operationen er lykkedes

Pernille Mainz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her