Fire udenlandske oliearbejdere, der har været tilbageholdt af militante nigerianere, blev i dag frigivet i god behold. Gidslerne - en amerikaner, en brite, en bulgarer og en honduraner - blev 11. januar bortført fra et offshore oliefelt, der udvindes af Shell, i Nigerdeltaet. »De er alle blevet løsladt. De er alle i live og har det godt«, siger talsmanden for Nigerias sydlige delstat, Bayelsa. Seks ugers vold De militante, der har lammet en tiendedel af Nigerias olieproduktion under seks ugers vold, har stillet krav om mere lokal kontrol over deltaets olierigdomme, erstatning for forurening af landsbyer og løsladelse af to etniske Ijaw ledere. De har stået bag adskillige angreb på olieinstallationer i landet, der er verdens ottende største olieeksportør. En militant Ijawgruppe med åbenbare forbindelser til bortførerne sendte søndag en e-mail, hvori man blev enige om at frigive gidslerne som en goodwill handling over for det internationale samfund.
Udenlandske gidsler i Nigeria frigivet
Lyt til artiklen