Han har stjålet biler. Og både. Og så har han mindst fem gange taget smutture i privatfly, der vel at mærke ikke var hans egne.
Men nu er to års flugt fra politiet slut for den 19-årige forbryder, amerikanerne har døbt 'Barfodsbanditten' - en forbryder, der har fået sin egen fanside med 58.000 tilhængere på Facebook og lagt ansigt til T-shirts med teksten »Mor prøvede...«.




























