Antallet af mennesker der har mistet livet eller er savnet i voldsomme oversvømmelser i Kina er i år nået op over 2.100, oplyser regeringen, mens meteorologerne lover endnu mere regn.
Ifølge myndighederne har 1.454 mennesker mistet livet i oversvømmelser i år, mens 669 savnes. Flere end 12 millioner er blevet evakueret fra deres hjem.




























