Mindst 1.600 personer har ifølge de pakistanske myndigheder mistet livet i forbindelse med oversvømmelserne i Pakistan - langt flere savnes.
Det har fået EU's udenrigschef, Cathrine Ashton til at foreslå en langtidsplan for den humanitære nødhjælp til Pakistan, som, mener hun, ikke kun må tage form af en ’her og nu’ hjælp.
LÆG OGSÅ Nødhjælpsarbejder: Der hænger døde bøfler i træerne
Cathrine Ashton har derfor indkaldt til et møde 11. september, hvor langtidsplanen skal diskuteres sammen med de 27 medlemslandes udenrigsministre.
Flere er berørt i Pakistan end jordskælvet i Haiti
Samlet set er mere end 14 millioner mennesker berørt af katastrofen.
Det betyder, at flere mennesker er ramt af oversvømmelserne end af jordskælvet i Pakistan i 2005, tsunamien i Indonesien i 2004 og jordskælvet i Haiti i januar tilsammen. Dødstallet i disse katastrofer var dog højere.
FN: Nu haster det med at få nødhjælpen fremEU's handelskommissær, Karel De Gucht, mener, at der derfor skal gøres noget hurtigt. Det ikke nok at støtte Pakistan i begyndelsen af katastrofen, mener han.
Han fastholder, ligesom Cathrine Asthon, at der er behov for en plan, der vil hjælpe Pakistan op på benene igen.
Samme plan som i Haiti
Ifølge en talsmand for kommissionen er det nødvendigt at tænke fremadrettet med den humanitære nødhjælp til Pakistan.
»Ideen er at udarbejde en vedvarende, langsigtet plan for Pakistan, i stedet for en ’her og nu’ humanitær bistand«, siger en talsmand for kommissionen i en pressemeddelelse, der gerne så den samme handlingsplan, som EU igangsatte i kølvandet på jordskælvet i Haiti.
EU er en af de rigeste unioner på verdensplan. EU kan tåle at være langt mere generøse i deres bistand til Pakistan. Situationen er blevet mere kritisk – Det må EU forholde sig til.
»Vi skal have en tiårs-plan, som vi har i Haiti«, fortsætter han.
EU skal være mere generøs
Indtil videre har EU sendt 40 millioner euro af sted til Pakistan i humanitær bistand.
Dette beløb har vakt stor kritik blandt internationale hjælpeorganisationer. De mener, at EU har langt større økonomisk kapacitet end det beløb, som unionen allerede har sendt af sted. Beløbet bliver betegnet som »pinligt«.
»EU er en af de rigeste unioner på verdensplan. EU kan tåle at være langt mere generøse i deres bistand til Pakistan. Situationen er blevet mere kritisk – Det må EU forholde sig til«, lød det fra Kirsty Hughes, der er talskvinde for den internationale hjælpeorganisation Oxdam Internatonal.
Både Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors sender nødhjælp til ofre for monsunregnens oversvømmelser i Pakistan. Folkekirkens Nødhjælp har sendt 750.000 kroner, og Dansk Røde Kors sendte mandag en million kroner af sted til det katastroferamte Pakistan.
Taleban: Hold jer fra vestens nødhjælp
Det er ikke kun udenlandske lande og nødhjælpsorganisationer, der har tilbudt deres hjælp til Pakistan.
En talsmand fra Taleban tilbød 20 millioner dollar, svarende til 116 millioner danske kroner i nødhjælp til pakistanerne.
LÆS OGSÅ Færre danskere vil betale humanitær bistand til ikke-EU lande
Han opfordrede samtidig regeringen i Islamabad til at holde sig fra vestlig nødhjælp, da det ifølge ham ville føre til et pakistansk afhængighedsforhold til vesten.
»Vi fordømmer al vestlig nødhjælp«, sagde talsmanden.
Mere end to millioner mennesker er hjemløse, og omkring otte procent af Pakistans befolkning er berørt af oversvømmelserne. Landets lagre med basale fødevarer som olie og mel er ved at være udtømte, og den nødhjælp, der kommer ind i landet, dækker langt fra behovet.
fortsæt med at læse




























