Sjakbajsen skal op som den sidste

Jubel. Juan Illanes (tv.) er tilbage på jordoverfladen efter at have været fanget under jorden i 69 dage.
Jubel. Juan Illanes (tv.) er tilbage på jordoverfladen efter at have været fanget under jorden i 69 dage.
Lyt til artiklen

Det bliver minearbejdernes sjakbajs, 54-årige Luis Urzua, der hentes op af minen som den sidste.

Det fremgår af den liste, som de pårørende har fået over, hvilken rækkefølge minearbejderne vil komme op i.

Indtil videre er 6 er reddet op. 27 venter stadig.

Gennem 69 dage har Luis Urzau været den mand, der har påtaget sig hovedansvaret for at holde modet oppe blandt de 33 minearbejdere, der har befundet sig knap 700 meter under jorden i en tilflugtsrum i den kollapsede guld- og kobbermine i Atacama-ørkenen.

LÆS ARTIKEL

Politiken.dk i Chile: Chile eksploderede i jubel, da den første minearbejder kom op

Næstkommanderende blandt minearbejderne har været 31-årige Florencio Avalos, der som den første af de 33 stillede sig ind i stålkapslen Føniks 1 og tog den klaustrofobiske tur op gennem den nyborede redningsskakt.

Da minen styrtede sammen 5. august var Luis Urzau hurtig til at træde i karakter, skriver The Guardian. Han beordrede umiddelbart efter sine mænd til at holde sig samlet, men han selv tog tre mand med sig for at undersøge, hvor voldsom ulykken var.

Efter at have tilset skaderne, kunne mændene konstatere, at adgangen opad var spærret. Herefter fulgte 17 dage, hvor redningsmandskabet ved jordoverfladen desperat søgte efter livstegn fra dybet.

Chiles præsident: »Det er ikke overstået, før alle 33 er oppe«

Disse dage var naturligvis præget af stor usikkerhed, og det var Luis Urzau, der i den situation ledte og fordelte de sparsomme mængder mad, der var til rådighed i tilflugtsrummet. Hver anden dag fik hver mand således to skefulde tunfisk fra dåse, en bid fersken og et halvt glas mælk. Han inddelte også minearbejderne i treholdsskift.

Efter de 17 dage opsnappede redningsfolk omsider livstegn fra de indespærrede minearbejdere.

Efter at der blev etableret forsyningsskakter ned til minearbejderne bad Luis Urzau blandt andet om at få religiøs litteratur som Bibelen sendt ned. Han har arrangeret gudstjenester og andagter og bedemøder for de indsatte.

Elisabeth Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her