En kæmpe krammer og nogle gevaldige mandeklap på skuldrene.
Sådan modtager Chiles præsident de minearbejdere, der gennem 69 dage har siddet indespærret i en kollapset kobber- og guldmine ved byen Copiapó i Atacama-ørkenen.
Umiddelbart efter at den første af de 33 minearbejdere, 31-årige Florencio Avalos, dukkede op i skakten til minen, holdt Pinera en tale.
LÆS OGSÅ Den første minearbejder er kommet op fra mine i Chile
Han sagde blandt andet, at denne redningsaktion, der nu er i gang, viser, at når Chile står sammen, er landet »i stand til at udføre store ting«.
»Dette land viser sin sande sjæl, det viser, hvad det er i stand vil, når vi møder modgang«, lød det fra den stolte landsfader.
Han understregede dog, at redningsaktionen langt fra er overstået.
»Det er ikke overstået, før alle 33 er oppe«, konkluderede han.
LÆS ARTIKEL
Politiken.dk i Chile: Chile eksploderede i jubel, da den første minearbejder kom opMinearbejder nummer tre, den 51-årige Juan Illanes, er nu på vej op gennem den nyborede skakt. Illanes er tidligere soldat og var ansat i den chilenske hær, inden han blev minearbejder.
Foruden Florencio Avalos er også den 40-årige Mario Sepulveda kommet op.
Storsmilende og med overskud
Begge har demonstreret stort overskud, da de kom op. Trods det bevægende øjeblik og et længe ventet gensyn med koner og børn var de begge storsmilende.
Med sig op havde Sepulveda en pose med sten fra minen, som han hurtigt delte ud som en slags souvenir til de mange redningsfolk, præsidenten og mineministeren, som tog imod ham.
fortsæt med at læse




























