Topdemokrat kæmper for overlevelse i ørkenstat

Duel. Harry Reid gik flere gange til angreb på Sharron Angle, men han måtte også forsvare sig mod både politiske og personlige angreb.
Duel. Harry Reid gik flere gange til angreb på Sharron Angle, men han måtte også forsvare sig mod både politiske og personlige angreb.
Lyt til artiklen

Nevada er mest kendt for gambling i Las Vegas, men de næste tre uger er der meget andet på spil i ørkenstaten end pokerjetoner.

En af de absolut vigtigste, tætteste og mest beskidte valgkampe op til det amerikanske midtvejsvalg 2. november finder sted i Nevada.

Demokraternes leder i Senatet, Harry Reid, er ude i sit livs kamp for at blive genvalgt som senator for staten. Meningsmålingerne viser fuldstændigt dødt løb, og muligheden for at vælte demokraternes topfigur - en nær allieret af Obama - betyder, at der ikke findes nogen stat, som Republikanerne hellere vil vinde end netop Nevada.

Overraskende sejr

I aftes tørnede Harry Reid og hans modstander, Sharron Angle, så sammen i valgkampens eneste tv-debat.

61-årige Angle overraskede mange ved at vinde den republikanske nominering. Hun var oppe imod langt mere kendte kandidater, men med støtte fra den højreorienterede Tea Party-bevægelse tog hun sejren.

Palins protegeer tager endnu en stor skalp

Hun har tidligere siddet i Nevadas lokale parlament, og nu går hun altså efter en væsentlig mere fremtrædende post.

70-årige Harry Reid har siddet 24 år i Senatet, og ifølge Sharron Angle har han 300 gange stemt for højere skatter - inklusive for illegale indvandrere. Det afviste demokraten, som kaldte Angles udtalelser »vildledende«, rapporterer nyhedsbureauet AP.

Artiklen fortsætter under grafikken

Reid slog igen ved at bore i en af republikanerens svage sider, nemlig hendes modstand mod, at mammografi - scanning for brystkræft - skal være en obligatorisk del af sygeforsikringen.

»Amerika er det frie valgs land«, svarede hans modstander.

Senatslederen sagde også, at Angle vil smadre folkepensionen med sine »ekstreme holdninger«.

Lynguide til midtvejsvalget

Hans udfordrer ville til gengæld gerne vide mere om hans privatøkonomi, skriver The Washington Post.

»Hvordan er du blevet så rig?,« spurgte hun.

»Det er virkelig et dybt slag«, replicerede Harry Reid, som fortalte, at han havde haft stor succes som forsvarsadvokat i Las Vegas.

Thomas Berndt

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her