Afghansk politi siger, at fire selvmordsbombere, klædt i burka og politiuniformer, angreb komplekset, der huser en række FN-agenturer. Det lykkedes de ansatte i komplekset at redde sig i sikkerhed i en sikkerhedsbunker.
»En af angriberne sprængte sin bil fyldt med sprængstof i luften ved porten, mens en anden angriber blev dræbt uden for komplekset. De sidste to er blevet skudt og dræbt inde i bygningskomplekset«, siger en vicepolitichef i Heratprovinsen, Delawar Shah Delawar.




























