En blog på formiddagsavisen New York Post stillede for nylig følgende spørgsmål i en leder:
»Vil republikanerne styre efter et princip om ’hell no’ eller ’let’s make a deal’ efter valget på tirsdag?«
Svaret ser nu definitivt ud til at være givet – og blev det første.
Republikanerne har efter i morgen kurs mod en mærkbar bid af magten i USA, og den magt skal bruges til benhård konfrontationspolitik over de næste to år. Det står klart, efter at en række ledende politikere har udtalt sig om den efterhånden sikre udsigt til republikansk flertal i Repræsentanternes Hus.
»Tiden er ikke til kompromiser«, sagde den republikanske leder i Repræsentanternes Hus, John Boehner for et par dage siden til MSNBC.
LÆS OGSÅ Valgkampen slår alle rekorder i smuds og snavs
Vil dræbe sundhedsreform
Udtalelsen var opsigtsvækkende for en mand, der står til at blive en af landets mest magtfulde politikere.
Men ordene falder i tråd med en række lignende udsagn fra andre ledende republikanere. Signalet er, at tværpolitisk samarbejde med præsident Obama og demokraterne ikke eksisterer som mulighed.
I samme interview med MSNBC blev Boehner spurgt til partikammeraten senator Judd Gregg, der har åbnet for et samarbejde med demokraterne om sundhedsreformen. Til det sagde Boehner:
»Jeg elsker Judd Gregg, men han har vist ikke helt fattet det. Vi vil gøre alt – og jeg mener alt – for at dræbe den reform, stoppe den, trække den i langdrag«.
Obama er målet
Rækken af lignende eksempler er lang.
Republikanernes nummer tre i ’Huset’, Mike Pence, siger i et radiointerview:
»Hvis jeg ikke har gjort det klart nok indtil nu, så lad mig gentage: Ingen kompromiser«.
LÆS OGSÅ Målingerne er urokkelige: Obama mister sit flertal
Og i vel nok den allermest opsigtsvækkende republikanske udtalelse her i slutspurten, fastslog oppositionens senatsleder, Mitch McConnell, at »den absolut vigtigste ting, vi kan opnå, er at Obama kun får fire år som præsident«.
»Jeg ville ønske vi kunne have stået i vejen for mere«, sagde McConnell.
Politisk dødvande venter
Flere eksperter har de seneste dage udtalt, at der med det sandsynlige udfald i morgen er udsigt til to år, hvor der stort set ikke vil blive gennemført nævneværdig politik i USA.
Republikanerne vil bruge et flertal i Repræsentanternes Hus til at blokere for regeringens initiativer. De vil ligefrem bruge magten til at rulle allerede vedtaget politik tilbage – heriblandt sundhedsreformen og energipolitiske tiltag.
Det amerikanske demokrati kan ikke fungere uden kompromiser
Dermed er Obama landet i en skærsild, hvor han sandsynligvis bruge sin egen vetoret til at blokere for republikanernes forslag.
Ifølge kommentatoren Dana Milibank fra Washington Post ligger de ledende republikanere under for Tea Party-bevægelsen og ikke mindst de yderst inflydelsesrige konservative mediepersoner som radioværten Glenn Beck og Fox News-ikonet Bill O’Reilly.
»Dette er svage ledere, som er blevet skræmt af Tea Party-bevægelsen til at følge den radikale kurs (...) Det amerikanske demokrati kan ikke fungere uden kompromiser«, skriver Dana Milibank.
Rolige Ben: Jeg er en ekstremistSamarbejde efter et republikansk jordskredsvalg er ellers set før. I 1994 oplevede den siddende præsident Clinton et katastrofalt midtvejsvalg, hvor republikanerne erobrede magten i både Senatet og Repræsentanternes Hus.
En presset Clinton udnyttede situationen til at rykke mod højre og etablere et samarbejde i samspil med kongreslederen Newt Gingrich (R).
Obama kan blive tvunget ud i samme strategi efter i morgen. Men han bliver ikke modtaget med åbne arme.
fortsæt med at læse


























