Da USA's præsident, Barack Obama, tidligt i dag talte foran mere end 6.000 mennesker i Indonesien, roste han landet for dets demokratiske udvikling og opfordrede til at skabe en »ny begyndelse« mellem Vesten og verdens muslimer.
Obama henviste til en tale, som han holdt i Kairo midt i 2009, hvor han opfordrede til et bedre forhold mellem muslimer og andre religiøse grupper.




























