Den irske premierminister, Brian Cowen, forsøgte gentagende gange at afvise EU-pakkerne, der skulle redde Irlands økonomi fra sammenbrud. Alligevel blev han tvunget til at sige »ja tak« til milliarderne søndag aften efter et massivt pres fra flere institutioner i EU, herunder Den Internationale Valutafond, og Den Europæiske Centralbank. Rationalet bag presset var, at man var bange for, at den økonomiske krise i Irland, ville sprede sig til resten af landene i Euro-zonen.
LÆS ARTIKEL Irlands hjælpepakke overgår selv Grækenlands
Mens Grækenland således i maj modtog en pakke til 110 milliarder euro gennem lån til regeringen og banksektoren, forventes irerne at få en økonomisk indsprøjtning på 120 milliarder euro, hvilket har skabt store demonstrantioner på gaderne i Dublin, og flere oppositionspolitikere kræver premierministerens afgang.




























