Udenrigsminister Lene Espersen er klar i mælet i sagen om WikiLeaks' offentliggørelse af knap 400.000 hemmeligstemplede dokumenter om krigen i Irak, som viser, at danske soldater blandt andet har været med til at udlevere fanger til irakisk politi – velvidende om, at fangerne ville blive tortureret.
LÆS OGSÅ Jarlner: Det danske forsvar har begået tillidsbrud
»Lad mig understrege, at Danmark overholder alle sine internationale forpligtelser. Men alle dokumenter, som nu er kommet frem, skal selvfølgelig undersøges, og det har Forsvarsministeriet også gjort meget klart«, siger Lene Espersen til en pressebriefing i Luxembourg efter et rådsmøde.




























