Udmagrede mirakeldrenge går i land i Fiji

Landfast. Den ene af de tre teenagedrenge hjælpes i land på Stanley Brown flådebasen i Suva på Fiji-øerne.
Landfast. Den ene af de tre teenagedrenge hjælpes i land på Stanley Brown flådebasen i Suva på Fiji-øerne.
Lyt til artiklen

Mirakel er et stærkt ord. Men det er ikke desto mindre den betegnelse, mange anvender om redningen af tre skibbrudne teenagedrenge i Stillehavet.

Drengene er for kort tid siden blevet sat i land på Fiji-øerne i det sydlige Stillehav.

Fuldstændigt udmagrede, men tilsyneladende ved godt mod, blev de bragt til Fiji af en newzealandsk tunfiskerbåd, der for to dage siden samlede dem op ud for Fiji-øernes kyst - 1.420 kilometer fra deres hjemstavn på de fjerntliggende øer Tokelau.

Hjem til Tokelau

Næste stop for de tre drenge bliver nu Tokelau, som de vil blive fløjet ud til, og hvor der sandsynligvis venter dem en hjertelig modtagelse.

LÆS ARTIKEL

Teenagere overlevede 50 dage på havet

Familie og venner havde nemlig for længst opgivet at se de to 15-årige drenge og deres 14-årige kammerat i live, efter at de længe var blevet eftersøgt med skib og fly. Faktisk var der allerede holdt en mindegudstjeneste for drengene.

Men de overlevede altså den ufrivillige stroppetur - formentlig fordi de var så heldige eller dygtige at fange en havmåge, som de spiste. Nogle få kokosnødder og en lille smule opsamlet regnvand hjalp også til med overlevelsen.

LÆS ARTIKEL

Forbrændte og dehydrerede drenge fundet efter næsten 50 dage på havet

Drengene var sejlet ud fra deres hjemø i en lille båd af aluminium med motor, da et eller andet gik helt galt.

I deres nød var de de sidste to dage, før de blev fundet, begyndt at drikke lidt havvand - hvilket er farligt, fordi det uvægerligt medfører fuldstændig dehydrering.

Ifølge skipperen på tunfiskerbåden 'San Nikuna', Tai Fredricsen, ville de formentlig kun have kunnet overleve nogle få dage endnu.

Kaare Skovmand

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her