I et ungdomsfængsel i Laskar Gah sidder en 13-årig afghansk dreng, fordi han den 14. juni skød tre-fire skud mod de danske styrker, da de passerede ham på Hovedvej 1.
Ifølge dokumenter, som dagbladet Information har fået aktindsigt i, er han blot en af de i alt 42 fanger, som de danske styrker de sidste fire år har udleveret til de afghanske myndigheder.




























