Assange tog bagindgangen

Presse. Julian Assange tog bagindgangen, da han ankom til Magistrat domstolen i Westminister.
Presse. Julian Assange tog bagindgangen, da han ankom til Magistrat domstolen i Westminister.
Lyt til artiklen

Julian Assange blev diskret ført ind af en bagindgang, mens en stor forsamling pressefolk ventede foran hovedindgangen, da han kom til Westminister Magistrates Court i London.

Det fortæller Politikens korrespondent i London, Lone Theils.

Her skal WikiLeaks-stifteren for en dommer angående den sag om voldtægt og seksuelle krænkelser, han har hængende over sig.

Lone Theils er netop kommet igennem sikkerhedstjekket og inden for i Westminister Magistrates Court i London for at følge fremstillingen af WikiLeaks-stifteren.

Ikke overraskende trækker verdens mest omtalte mand i disse dage fulde huse.

»Der står i hvert fald 100 kameramænd og fotografer uden for retten, og derudover er der en kæmpe kødrand af journalister, der gerne vil ind«, siger Lone Theils.

WikiLeaks-stifter er anholdt

Der er kun syv pladser til tilhørere i den retssal, hvor Julian Assange skal fremstilles, og det lykkedes desværre ikke politiken.dk at få en af dem.

Hun fortæller, at der så småt er begyndt at samle sig en skare af tilhængere af Julian Assange foran retsbygningen.

»Der er kommet en lille håndfuld støtter efterhånden, der råber 'Justice for Julian'«, siger Lone Theils, mens man kan høre tilhængerne råbe slagord og klappe i baggrunden.

Talsmand: WikiLeaks fortsætter som hidtil

Magistratdomstolen er den første instans i britisk retsvæsen. Julian Assange skal fremstilles for en dommer og vil blive spurgt, om han modsætter sig en udlevering til Sverige.

Modsætter han sig som forventet, vil udleveringen skulle i høring, og der vil blive fastsat en dato for, hvornår høringen kommer til at finde sted.

WikiLeaks-stifterens voldtægtsanmelder opfordrede til hævn på blog

Julian Assange blev anholdt af det britiske politi klokken 10.30 dansk tid.

Den 39-årige stifter af WikiLeaks blev anholdt in absentia 18. november af de svenske myndigheder. Han er mistænkt for at have begået en tilfælde af voldtægt og to tilfælde af seksuel krænkelse i Stockholm og Enköping. Og et tilfælde af ulovlig tvang i Stockholm.

Anmelderne er to svenske kvinder, der har anmeldt Julian Assange, efter de havde sex med ham i august.

Julian Assange, som nægter sig skyldig, har gennem sine advokater udtalt, at han har haft sex med begge kvinder, men der var tale om frivilligt samleje i begge tilfælde.

Julian Assanges engelske advokat Mark Stephens har udtalt, at sagen drejer sig om, »frivillig sex«, hvor kernen er, om det var aftalt at have ubeskyttet sex eller ej.

Rikke Faurfelt

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her