Et flertal i det amerikanske senat stemte lørdag for en ophævelse af en lov, der har forbudt erklærede homoseksuelle at gøre tjeneste i USA's militær. Efter afstemningen går lovudkastet videre til præsident Barack Obama, som skal underskrive det, inden det træder i kraft.
I Senatet stemte 65 for at bringe det eksisterende forbud til ophør, mens 31 stemte imod. Det andet kammer i Kongressen, Repræsentanternes Hus, stemte for en ophævelse af forbuddet tidligere på ugen.




























